SJÆLENS VEJ Susan Jørgensen

SJÆLENS VEJ Susan Jørgensen

Spirituel rådgivning

Et nærværende rum for spørgsmål, indsigt og nye perspektiver.

Hvordan kan spirituel rådgivning hjælpe?

Spirituel rådgivning kan hjælpe dig med at se din situation fra nye vinkler og skabe større forståelse for det, du står i.

Mange opsøger en session, når livet føles uklart, tungt eller man står ved en skillevej.

Et trygt og jordnært rum

For mange kan det være grænseoverskridende at booke en spirituel session første gang.

Du behøver ikke at vide præcis, hvad du tror på.

Du behøver heller ikke kunne “mærke” noget bestemt.

Min tilgang er rolig, jordnær og respektfuld. Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg, mødt og respekteret.

Hvem søger typisk spirituel rådgivning?

Mange opsøger spirituel rådgivning, når de:

  • føler sig fastlåste eller ude af balance
  • står midt i store forandringer
  • tvivler på sig selv eller deres retning i livet
  • længes efter mening, klarhed eller dybere forståelse
  • gentager mønstre i relationer eller livet generelt
  • har svært ved at mærke sig selv og egne behov

Nogle kommer med helt konkrete spørgsmål. Andre kommer blot med følelsen af, at noget kalder på opmærksomhed.

Begge dele er velkomne.

Hvordan foregår en session?

Sessionen foregår som en dialog, hvor du kan stille spørgsmål og få svar på det, du søger klarhed omkring.

Når sessionen begynder, går jeg ind i en trancetilstand. Det betyder, at jeg trækker min almindelige bevidsthed og personlighed tilbage, mens en anden bevidsthed taler igennem mig.

Under trancen vil mine øjne være lukkede, og både min stemme og måde at tale på forandrer sig. Mange oplever tydeligt, at det føles som at sidde over for en meget gammel og vis person, der ikke er Susan.

Jeg er kun delvist bevidst til stede under sessionen og vil bagefter ofte kun kunne huske brudstykker af det, der er blevet sagt.

“Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var en anden rådgiver der pludselig sad foran mig." 😊

En oplevelse, der kan være intens

For mange er oplevelsen både stærk, bevægende og kan være overvældende.

Derfor anbefaler jeg altid, at du skriver dine spørgsmål ned på forhånd.

Det er meget almindeligt, at man glemmer dem undervejs i sessionen.

Sessionen er ikke en forudsigelse af fremtiden. Fremtiden er ikke fastlåst, men består af muligheder, potentialer og valg.

Hvordan livet former sig fremadrettet, afhænger i høj grad af de valg, du selv træffer undervejs.

---------------------

Spirituel rådgivning handler ikke om, at nogen andre skal fortælle dig, hvem du er eller hvad du skal vælge.

Det handler om at skabe større kontakt til dig selv, din intuition og det, der føles sandt for dig.

Nogle går herfra med en følelse af lettelse.

Andre med større klarhed, ro eller nye erkendelser.

Ofte begynder noget blot at falde mere på plads indeni. 🌿

En spirituel rådgivning via video er lige så effektiv som hvis vi sidder fysisk i samme rum.

Nørrevang 1, 7300 Jelling mail@sjaelensvej.dk Tlf. 51 30 33 42

Sjælens Vej CVR 33 52 35 72