Kurser & workshops
Et rum for udvikling, bevidsthed og nye oplevelser
Energi, bevidsthed og selvhealing
En workshop i Den 6. Sans i Vejle
Er energi, bevidsthed og selvhealing bare højtflyvende begreber, eller er det noget, du faktisk kan bruge i din hverdag?
Kom og prøv det selv!
Denne aften inviterer jeg dig til en oplevelsesorienteret workshop, hvor vi undersøger nogle af de ting, jeg arbejder med i min hverdag som psykoterapeut, healer og spirituelt medium.
Vi skal blandt andet lege med:
✨ Energi
Kan du mærke energien omkring din egen og andres kroppe? Og hvad betyder dine tanker og følelser for din energi? Tager du andres energi ind?
✨ Bevidsthed
Hvor er din bevidsthed? Hvordan kan du bruge din bevidsthed til at skabe mere ro, nærvær og balance i hverdagen?
✨ Selvhealing
Kan du selv påvirke, hvordan du har det? Du får mulighed for at prøve en enkel selvhealingsøvelse ved at bruge hjertets energi.
✨ Højere selv
Hvad betyder det egentlig, og hvordan kan du få kontakt med din egen indre visdom?
Aftenen veksler mellem korte oplæg, praktiske øvelser og en guidet meditation, hvor du møder dit højere selv.
Du behøver ikke vide noget om spiritualitet på forhånd. Kom med et åbent sind og mærk efter, hvad du selv oplever.
Workshoppen afholdes:
Tirsdag den 15. september 2026 kl. 19.00–21.00
I Den 6. Sans, Skyttehusgade 34, Vejle
Der er begrænset antal pladser.
Pris: 150 kr.


Spirituel Fitness - bevidsthedsgymnastik
Et udviklingsforløb over 5 tirsdagsaftener
Kunne du tænke dig at træne noget andet end kroppen?
Vi ved, at motion er godt for både krop og psyke. Men hvad med din bevidsthed?
Din bevidsthed kan udvikles og trænes. Når du bliver bedre til at mærke dig selv, din krop, dine følelser, din energi og din intuition, kan du også begynde at forstå dig selv på en ny måde.
På Spirituel Fitness arbejder vi med netop det. Vi bruger meditation, enkle åndedrætsøvelser, kropslige øvelser og forskellige praktiske øvelser, som du kan tage med dig hjem og bruge i din hverdag.
Vi undersøger, hvad der sker, når du vender opmærksomheden indad og bliver mere bevidst om det, der foregår i dig.
Vi arbejder blandt andet med:
- selvbevidsthed og kropsbevidsthed
- tanker og følelser og den betydning, de har for dig
- energi og energibevidsthed
- intuition og de psykiske sanser
- meditation og kontakt indadtil
- kontakt til den åndelige verden
- healing
- din forbindelse til din sjæl og dine indre ressourcer
Det handler ikke om at lære en masse spirituelle begreber. Det handler om at opleve og undersøge det selv.
Du får mulighed for at mærke efter, være nysgerrig og undersøge, hvad der sker, når du bruger din bevidsthed mere aktivt.
Målet er at bringe dig mere hjem i dig selv. Når du bliver bedre til at mærke, hvad der er rigtigt for dig, bliver det også lettere at navigere i din hverdag, dine relationer og de valg, du står overfor.
Vi kommer derfor til at veksle mellem forskellige former for øvelser og arbejde. Nogle gange vil fokus være på kroppen, andre gange på tanker og følelser, energi, intuition eller den åndelige kontakt. Det hele hænger sammen, og vi lader aftenerne udvikle sig ud fra gruppen og det, der opstår undervejs.
Du behøver ikke have nogen erfaring med meditation eller spirituel udvikling for at være med. Du skal heller ikke på forhånd tro på noget bestemt.
Du skal blot være nysgerrig på dig selv og have lyst til at undersøge, hvad der findes bag det, du allerede kender.
Et lille hold med plads til dig
Vi er højst 8 deltagere på holdet. Det giver mulighed for nærvær, tryghed og plads til den enkelte.
Vi mødes i et roligt og uformelt rum, hvor der er plads til både fordybelse, spørgsmål, oplevelser og måske også et grin undervejs.
Du behøver ikke have nogen erfaring med meditation eller spirituel udvikling for at være med. Vi tager hensyn til den enkelte og arbejder på et niveau, hvor alle kan være med.
Dette forløb henvender sig til både nybegynderen og den meget øvede.
Tag behageligt tøj på og gerne et par tykke sokker. Under meditationerne sidder vi på stole.
Praktisk
5 tirsdage kl. 19.00–21.30
29. september, 13. oktober, 27. oktober, 10. november og 24. november 2026
Den 6. Sans, Skyttehusgade 34, Vejle
Pris: 1.995 kr.
Der vil være vand, kaffe, te og lidt sødt.
Har du lyst til at være med, så tilmeld dig ved at trykke Tilmelding.
Har du spørgsmål, så kontakt mig på mail@sjaelensvej.dk eller 51 30 33 42,
Jeg glæder mig til at se dig.